De ikoniske designklassikere fra Hans J. Wegner pryder mange hjem verden over. Det er møbler, der er lavet til at blive brugt, og derfor kan der også forekomme slidmærker i materialerne. Hos A&V Polstring ombetrækker vi møblerne efter originale metoder og med kvalitetsmaterialer, der sikrer, at det endelige resultat er så tæt som muligt på det originale design.
En af de helt store møbeldesignere, hvis designs sælges både herhjemme og i udlandet, er Hans J. Wegner. Man kan ikke sige dansk møbeldesign uden at komme til at tænke på nogle af Wegners tidløse designs, som må siges at have fået sin renæssance inden for de sidste 10 år. Vi tager tit imod Wegner møbler hos A&V Polstring, og for os er det altid en stor glæde at arbejde med en af dansk designs mest velrenommerede møbeldesigneres møbler. Ofte er det ikke kun et møbel, men en historie vi får indleveret, og derfor gør vi altid det bedste vi kan, for at få Wegners møbler til at stråle som på ny uden at gå på kompromis med møblets historie.
Med en baggrund inden for Kunsthåndværkerskolen og såvel som snedkerværkstedet kombinerede Wegner komfort, funktionalitet og selvfølgelig også design, som den dag i dag er noget af det fineste inden for dansk håndværk og design. Det er også grunden til, at netop hans møbler i dag er nogle af de mest efterspurgte på det danske såvel som det internationale marked.
Wegner var en alsidig designer, og i sin tid designede han lækre borde af de bedste materialer, smarte lamper og fint sølvtøj. Men noget af det Wegner dog mest er kendt for, er hans stole. Blandt disse kan Bamsestolen, Påfuglestolen og CH07 nævnes. Disse er på grund af deres design, kvalitet og anvendelighed meget eftertragtede i de fleste hjem den dag i dag.
Giv dine Wegner-møbler nyt liv hos A&V Polstring
Det vigtigste at fremhæve hos Hans J. Wegners designs er deres tidløshed, deres design og deres holdbarhed. Wegner gik ikke på kompromis med kvaliteten af materialerne, hvad end det er træskelettet, stoffet eller skindet. Derfor har disse møbler holdt i mange år, og med den rette behandling, kan de holde lige så længe endnu.
Er du så heldig at være i besiddelse af eksempelvis den bløde Bamsestol eller den praktiske og elegante Elbow Chair, der fungerer perfekt som spisebordsstol, så har du noget helt specielt. Og vores filosofi er, at specielt og lækkert dansk design fortjener det bedste af det bedste.
Hos A&V Polstring kan vi give nyt liv til dine Wegner-møbler. Wegner gik højt op i materialevalg og betrækningsteknikker, og vi gør en dyd ud af at gøre nøjagtig det samme. Kun på den måde kan dine møbler forlade vores værksted så gode som nye. Vi anvender samme teknikker og metoder til ompolstring, som dengang de første Wegner-møbler blev lavet, og i vores store udvalg af materialer og farver, kan du vælge lige præcist den sammensætning, der passer perfekt ind i din livsstil og i dit hjem, samtidig med at møblet stadig er tro mod det originale design fra Hans J. Wegner. På den måde kan du nyde godt af dit stykke af dansk design i mange år fremover.
Ønsker du at se vores udvalg af møbler, er du velkommen til at besøge vores showroom, der ligger ved vores værksted i Hillerød. Fra vores belejlige beliggenhed har vi hovedsageligt kunder fra både København og Nordsjælland men også resten af Sjælland.
Du er velkommen til at ringe på telefon 44 47 31 07 for at høre nærmere.
Mandag – fredag: 9-16
Lørdag: 10-13
Søndag: Lukket